Almaz Mengesha er sort og træt af, at folk taler om racisme i Danmark

Pressefoto via Aarhus Kommune

Både byrådsmedlem i Århus Almaz Mengesha (V) og lærerstuderende forfatter Mikas Lang har mørk hud. Men de er ikke enige om, hvad det betyder for deres plads i det danske samfund. 

Læser man, hvad Almaz Mengesha diskuterer flittigt, er racisme et af de emner, der fylder meget. Men det er ikke fordi hun med sine etiopiske rødder, er træt af racisme. Kronikkerne som Almaz Mengesha har skrevet, har alle den pointe, at hun er uenig med aktivister om, hvorvidt der findes strukturel racisme i Danmark. 

“De strukturer, vi har i samfundet, er det nogle af dem, der er inficeret med et racehygiejnesyn? Det vil jeg simpelthen vove at påstå, at det er en fejlpåstand”, siger Almaz Mengesha, når hun forsvarer sin kronik “Jeg kender dansken, og han er ikke racist”, der blev bragt i Jyllands-posten i efteråret 2019. 

Ifølge Almaz Mengesha er der heller ikke hold i Amnestys påstand om, at de skærpede strafzoner, der blev indført pr. 1. januar 2019 som et led i ghettopakken, er en tydelig diskrimination af bestemte etniciteter. 

“Vi ved, at den type større kriminalitet generelt, den foregår ude i de udsatte boligområder. Man kan godt vælge at anlægge et racehygiejnisk syn på det. Det gør jeg ikke”, siger Almaz Mengesha. Ligeledes ser Almaz Mengesha ikke et problem i, at hun som sort kvinde med benproteser bliver tjekket ekstra grundigt i lufthavne, når hun skal ud og flyve. 

“Vi  har haft nogle angreb i fly. Vi har skærpet på vores sikkerhed, og det har ikke været hvide mennesker, der har været årsag til det. Det har været en bestemt gruppe, fra for eksempel det arabiske miljø. Det erfaringsgrundlag, det tager vi med os”, forklarer Almaz Mengesha og understreger, at hun sætter pris på al den sikkerhed, der er til for at passe på os i det danske samfund.  

Spørger man derimod lærerstuderende og kronikskribent Mikas Lang, der har afrikanske rødder, holder argumentationen om lufthavnssikkerheden ikke. 

“Følger man Almaz’ argumentation kunne man også sige, at alle hvide mænd burde kropsvisiteres, når de færdes alene i det offentlige rum – for at forhindre et nyt Hanau, Christchurch, Utøya. Det synes jeg nu ikke, de burde. Men det er ikke det, der er vigtigt. Det vigtige er, at det er utænkeligt, fordi hvide mænd som kategori er magten. Og det, at nogle kontrolleres mere grundigt end andre, er én af enormt mange processer, der gør, at nogle mennesker i udgangspunktet er mere rigtige end andre”, siger Mikas Lang. 

Almaz Mengesha forklarer, hvorfor Amnesty ikke har ret i, at skærpede strafzoner har noget med strukturel racisme at gøre